Dato: 9. marts 2026 kl. 19-21

Event: Oplev et foredrag med Anne Thestrup - breathwork, styrke og indre ro

Er du nysgerrig på åndedrættet?

Du har sikkert hørt mere og mere om, hvor stor betydning vejrtrækningen har for vores krop og sind. Måske er du allerede blevet guidet til at have fokus på åndedrættet, når du går til yoga. Måske har du mærket, hvordan det kan skabe ro, nærvær og en dybere kontakt til dig selv.

Nu har du mulighed for at dykke endnu længere ned i åndedrættets kraft, når Anne Thestrup gæster os med et inspirerende og sanseligt foredrag.

Anne er certificeret åndedrætsterapeut og Wim Hof-instruktør og guider mennesker til at mærke livets energi indefra. Hun står bag HomeGrounds i Kastrup, et velværeunivers med åndedrætssessioner, kuldetræning, saunagus og dybe kropslige oplevelser — altid med fokus på trygge rammer for vækst, nærvær og personlig udvikling.

På foredraget kan du forvente:

  • Indsigt i, hvordan åndedrættet påvirker vores nervesystem, immunforsvar og energiniveau

  • En forståelse for, hvordan bevidst vejrtrækning kan være en direkte vej til et roligere og mere balanceret nervesystem

  • Praktiske redskaber, du kan bruge til at regulere stress, øge dit nærvær og styrke dit mentale fokus

  • En levende og nærværende formidling, hvor Anne kombinerer faglig viden, erfaring og personlige refleksioner

Åndedrættet er en af de mest tilgængelige veje til selvindsigt. Det er en måde at mærke sig selv på, lande i kroppen og skabe kontakt mellem det fysiske og det mentale. Mange oplever større ro, mere klarhed og en dybere fornemmelse af indre styrke, når de lærer deres åndedræt bedre at kende.

Tag med, hvis du er nysgerrig på personlig udvikling, ønsker nye redskaber til at håndtere stress, eller vil inspireres til et stærkere og mere nærværende liv — med åndedrættet som din vigtigste ressource. Vi ser frem til at byde velkommen til denne inspirerende aften.

  • Praktisk information

    Dato: Mandag d 9/3 fra kl 19-21 

    Adresse: Bygaden 53 4040 Jyllinge 

    Pris: 250kr

    Tilmelding her

    Opret dig som bruger og find dette foredrag under “ kursus”