Yoga Retreat på Nystedet d. 11.-13.  september 2026 

Event: En healende weekend med ro til kroppen og varme i hjertet

Trænger du til en hel weekend hvor du kan mærke kroppen, trække vejret, lande og bare være. Uden krav, uden præstation – bare ro, YOGA lækker mad og smuk natur.

Midt i et krævende arbejdsliv eller en travl hverdag kan det være svært at finde ro. Måske længes du efter at genskabe en forbindelse? En kærlig pause 

Vi mødes på det smukke og stemningsfulde Nystedet i Præstø – en lille perle i naturen, hvor skov og fjord mødes. Et sted med autentisk atmosfære, æstetisk indretning og en ro, der inviterer til at give slip og bare være.

Mange af jer, der kender mit yogastudie i Jyllinge vil med det samme føle jer hjemme på Nystedet. Stedet har en atmosfære, en æstetik og en ro, der er utrolig genkendelig.

For mig føles det som en naturlig forlængelse af mit studie, bare i retreat-form og omgivet af naturens healende rammer.

Hvis du – ligesom jeg – vægter stemning, æstetik , sanselighed og ro højt, så vil du elske det her sted.

Dette er et retreat for to personer.

Dette retreat er for dig og én, du kender – og gerne vil dele en healende og nærværende oplevelse med:

❤ Veninder

❤ Mor og datter

❤ Par eller familiemedlemmer


Der er kun dobbeltværelser. Sengene kan stå enten som dobbeltseng eller adskilt – alt efter, hvad der passer jer bedst.

  • Praktisk information om Yoga-retreatet:

    Yogaen bliver et af vores samlingspunkter på retreatet. En mulighed for at lande blidt i dig selv, komme hjem i kroppen og finde ro indefra.

    Undervisningen vil være en balanceret blanding af:

    • Mindful flow – blide, flydende bevægelser i nærvær og rytme.

    • Mobiliserende og let styrkende yoga, som vækker kroppen og skaber varme.

    • Meditation og stille stunder til at mærke dig selv.

    • Yin yoga og dyb afspænding, som inviterer dig helt ned i gear og ind i stilhed.

    Yogaen tilpasses gruppen og energien – og I behøver ikke være super erfarne for at få glæde af retreatet. Ud over yogaen vil der være masser af tid til dig selv, tid til en gåtur i naturen, til at læse en god bog, strække dig i stilhed eller bare være. 

    Der vil også være mulighed for sauna gus om lørdagen. 

    Dette yoga retreat starter fredag d 11 september marts kl 16.00 og slutter søndag d 13 kl 12.00

    Økologisk mad med kærlighed.

    Al kost på retreatet er økologisk, vegetarisk og lavet med hjerte og omhu.

    Det er den søde skønne Leila – som ejer Nystedet der står i køkkenet og sørger for nærende, velsmagende måltider hele weekenden.

    Der er te, snacks og frugt tilgængeligt hele dagen, og du kan også glæde dig til ro, forkælelse og mulighed for at tilkøbe massage.

    Pris: 3.800 kr. pr. person i 2025

    Vigtig info om pris og moms fra 2026

    Fra 1. januar 2026 har staten valgt at yoga skal være momspligtigt. Det betyder, at prisen på retreatet stiger i det nye år.

    Pris ved tilmelding inden årsskiftet (senest 31. december 2025):

    3.800 kr. (uden moms)

    Pris ved tilmelding fra 1. januar 2026:

    3.800 kr. + 25 % moms = 4.750 kr.

    Hvis du allerede ved, at du gerne vil med kan du sikre dig pladsen til den lave pris ved at tilmelde dig inden årsskiftet.


    Priseninkluderer:

    • 2 overnatninger i delt dobbeltværelse

    • Fuld økologisk og vegetarisk forplejning

    • Alt yoga, meditation og undervisning

    • Te, kaffe snacks og små forkælelser.

    ( sauna gus tilkøbes separat.)

    Program (eksempel)

    Fredag

    16:00 – Ankomst og indkvartering

    16:30 – Velkomst og lille sund snack

    17:00–18:00 – Mindful flow & afspænding

    18:30–19:30 – Nærende vegetarisk middag

    20:30–21:30 – Godnat yin yoga

    Lørdag

    07:30–08:30 – Meditation og morgenyoga

    08:45–09:45 – Morgenmad

    (Tid til jer selv – fx gåtur, sauna, hvile eller massage)

    13:00–14:00 – Frokost

    (Tid til jer selv)

    16:00–17:30 – Flow yoga & afspænding

    18:00–19:00 – Middag

    20:30–21:30 – Godnat yin yoga

    Søndag

    08:00–09:30 – Meditation og morgenyoga

    10:00–11:00 – Brunch

    12:00 – Afslutning og udtjekning

    Tilmelding

    Der er kun 5 værelser – altså 10 pladser i alt.

    Tilmelding sker via bookingsiden under “kursus” 

    Send også gerne en mail hvis du har spørgsmål på iben@ibenalbertsen.dk


    De kærligste hilsner fra 
    Iben